Overtalelsesredskaber

Emil Urhammer

I dette afsnit vil vi prøve at beskrive en egenskab ved de økonomiske målinger og modeller, som ikke har været genstand for megen forskning − hverken inden for mainstream eller i økologisk økonomi. Det er de imidlertid blevet i de såkaldte ’videnskabs- og teknologistudier’, hvor man taler om, at økonomiske målinger og modeller ikke er passive afspejlinger af en færdigbygget økonomisk virkelighed, men tager del i at skabe og fremstille de økonomiske realiteter på bestemte måder. På denne måde kan økonomiske målinger og modeller ses som politiske overtalelsesredskaber, som har stor indflydelse på samfundsmæssige forhold. Eksempler på dette er BNP, som er med til at definere, hvad der er god og ønskelig samfundsudvikling, cost-benefit-analyser, som har betydning for vigtige politiske beslutninger, og Finansministeriets makroøkonomiske modeller, som bruges til at vejlede regeringens økonomiske politik. Disse redskaber er farvet af et bestemt syn på økonomien, hvor markeder og priser er de dominerende faktorer, mens økosystemer og etik ikke rigtig spiller nogen rolle. Kampen om den økonomiske politik kan således også ses som en kamp imellem forskellige overtalelsesredskaber, hvor mainstreamøkonomi lægger vægt på BNP og cost-benefit-analyser, mens andre økonomiske skoler anvender biofysiske indikatorer og fremhæver fordeling mellem forskellige grupper i samfundet som afgørende.

Samfundsmæssige måleredskaber: styring og performativitet

Jens Stissing Jensen

Samfundsmæssig udvikling handler i høj grad om styring af processer og systemer som eksempelvis ’samfundsøkonomien’, ’fødevaresystemet’ eller ’transportsystemet’. Disse systemer er imidlertid fænomener, som ikke kan iagttages eller sanses på samme umiddelbare måde som et hus eller et dyr. Samfundsmæssig styring forudsætter ikke desto mindre, at sådanne systemer og processer alligevel bliver gjort synlige. Til dette formål er der over tid udviklet en lang række ’måleredskaber’, som forsøger at identificere sundhedstilstanden og udviklingen i disse samfundsmæssige processer og systemer. Sådanne måleredskaber udgør en slags udvidet sanseapparat, som politikere, planlæggere og embedsfolk anvender til at vurdere nødvendigheden og effekten af nye politikker og strategier. Den økonomiske virkelighed gøres eksempelvis synlig som et styrbart politisk og administrativt objekt i form af løbende målinger af BNP, arbejdsløshed og inflation.

Måleinstrumenter giver imidlertid aldrig fuldstændige repræsentationer af den samfundsmæssige virkelighed, fordi de kun kan måle på udvalgte og afgrænsede parametre. Samfundsmæssig styring kan derfor fejle, hvis de parametre, som instrumenterne måler, ikke er hensigtsmæssigt afgrænsede. Målingen af inflation bruges eksempelvis typisk til at vurdere overophedninger i økonomien. Inflationsmålingerne var imidlertid ikke i stand til at identificere den økonomiske overophedning, som førte til finanskrisen i 2008. Dette skyldtes blandt andet, at inflationen alene måles på prisudviklingen på forbrugsgoder. Måleinstrumentet identificerede derfor ikke de eksplosive prisstigninger på boliger, aktier og finansielle produkter som tegn på spekulativ økonomisk overophedning. Den økonomiske overophedning blev således ikke opfanget af det måleinstrument, som traditionelt anvendes til at identificere dette fænomen. En udfordring for samfundsmæssig styring er således løbende at indstille måleinstrumenterne således, at de giver en hensigtsmæssig repræsentation af den samfundsmæssige virkelighed.

Ud over at skabe styrbarhed har måleinstrumenter også en såkaldt performativ funktion, hvilket betyder, at de aktivt er med til at forme den måde, hvorpå planlæggere og politikere opfatter samfundsmæssige problemstillinger. Dette skyldes, at måleinstrumenter kan indstilles til at gøre den samfundsmæssige virkelighed synlig på mange forskellige måder. De etablerede økonomiske måleinstrumenter måler eksempelvis primært på, om der er balance i økonomien i monetære termer: Er der balance i de offentlige finanser? Hvor stor er den private gældsætning? Stiger investeringerne i produktionsapparater? I og med at det er disse monetære balancer, som gøres synlige gennem målinger, er det også disse balancer, som bliver de fremtrædende problemstillinger i den politiske virkelighed. Dermed udelukker måleinstrumenterne en række væsentlige faktorer ved eksempelvis ikke at inddrage målene for økonomiens biofysiske udvikling.

Måleinstrumenter kan også anvendes ’performativt’, det vil sige til at redefinere, hvilke fænomener og relationer der gøres synlige og usynlige, og dermed hvilke problemstillinger det politiske system er i stand til at få øje på. Eksempelvis har måleinstrumenter spillet en performativ rolle i planlægningen af cykelinfrastrukturen i København over de seneste 20 år. Indtil midten af 1990’erne baserede planlægning sig primært på målinger af cykelulykker. Derfor handlede størstedelen af planlægningen om at reducere cykelulykker. Siden udviklede man et nyt måleinstrument (det såkaldte cykelregnskab), som også registrerede cyklisternes oplevelse af tryghed, komfort og bekvemmelighed. Under indflydelse af denne synlighed begyndte planlægningen at fokusere på at skabe gode og attraktive cykeloplevelser. Senest har Københavns Kommune udviklet endnu et måleinstrument, som fokuserer på cyklingens sundhedsfremmende effekter. Denne synlighed har være central for etableringen af regionale supercykelstier. Udviklingen af nye måleinstrumenter har således bidraget til at ’genbeskrive’ cykling fra at handle om ulykker til at handle om gode oplevelser og sundhedsfremme.

Samfundsmæssig styring og udviklingen er således tæt knyttet til anvendelsen af måleredskaber. Måleredskaber er nødvendige for at beskrive og identificere sundhedstilstanden og udviklingen i samfundsmæssige processer og systemer, som ikke kan erfares i deres helhed gennem vores umiddelbare sanseapparat. Som en slags udvidet sanseapparatur kan samfundsmæssige måleredskaber også bruges til at påvirke, hvilke problemstillinger det politiske system er i stand til at få øje på, ved at gøre visse objekter og relationer synlige og skjule andre.