Inge Røpke

Økologisk økonomi er et videnskabeligt felt, der går på tværs af natur-, samfunds- og humanvidenskaber. På dansk kan begrebet økologisk økonomi give anledning til den misforståelse, at det drejer sig om studier af økologisk landbrug og fødevarer, fordi vi ikke har den engelske skelnen mellem ”ecological” og ”organic”, men økologi henviser her til et videnskabeligt felt. Grundtanken i økologisk økonomi er, at menneskelige samfund kan opfattes som biologiske systemer – metaboliske (stofskiftende) organismer, der holdes i live af gennemstrømningen af energi og materialer. Ligesom andre biologiske systemer har menneskelige samfund fysisk-kemiske egenskaber, så de sociale og økonomiske processer kan samtidig anskues som biofysiske processer. Det vil de fleste være enige i, men økologisk økonomi går skridtet videre og understreger, at sociale og økonomiske processer derfor ikke alene bør studeres med termer fra samfundsvidenskaberne, men også med termer fra naturvidenskaber som økologi og termodynamik.

Idéen om, at økonomisk teori bør inddrage naturvidenskabelige forståelser er ikke ny. I kølvandet på formuleringen af termodynamisk teori i 1800-tallet var der for eksempel forsøg på at give energibegrebet en central rolle i økonomisk teori, og siden er der fremsat mange andre beslægtede idéer. Men først da miljø- og ressourceproblemerne for alvor kom på dagsordenen i 1960’erne, var tiden moden til en større udbredelse af tankegangen. Inden for økonomi bidrog ikke mindst Nicholas Georgescu-Roegen og hans elev Herman Daly til at give idéerne en moderne formulering. Inspireret af disse idéer opstod der gennem 1970’erne og 1980’erne et samarbejde mellem forskere, der studerede så forskellige felter som økonomi, energi, økosystemer og systemteori, og det udkrystalliserede sig i slutningen af 1980’erne i etableringen af økologisk økonomi som et selvstændigt videnskabeligt felt med en forening og et tidsskrift.

Sammenlignet med mange andre videnskabelige felter, ikke mindst økonomi, er afgrænsningen af økologisk økonomi meget flydende, og der er væsentlige forskelle på synspunkterne hos dem, der kalder sig økologiske økonomer. Men selve grundtanken om at anlægge et biofysisk perspektiv indebærer nogle fælles idéer.

Grundforståelser i økologisk økonomi

Grænser for vækst
Først og fremmest lægger det biofysiske perspektiv op til at fremhæve grænserne for økonomisk vækst. Jorden er i termodynamisk forstand et lukket system, hvor der (næsten) kun udveksles energi med omgivelserne, og samfundsøkonomien er en metabolisk organisme, der udvikler sig inden for de begrænsede rammer, som biosfæren sætter. Jo større organismen bliver – baseret på stadig større gennemstrømning af energi og materialer – des større bliver risikoen for, at organismen undergraver sine egne livsbetingelser. Den største risiko knytter sig til, at de livsopretholdende systemer ændres på måder, der gør kloden mindre egnet til at være beboet af mennesker. Vi er for eksempel afhængige af atmosfærens sammensætning, vandkredsløbet, næringsstofkredsløbet, planternes bestøvning og jordens frugtbarhed. Udfordringerne hænger sammen, for eksempel når forsøgene på at begrænse brugen af fossile brændsler af hensyn til klimaet fører til øget brug af biomasse til energiformål og dermed til overudnyttelse af jordarealer og vandressourcer samt pres på biodiversiteten. I dag lever vi i en ”fuld verden”, hvor samfundsøkonomien fylder så meget i forhold til biosfæren, at de livsopretholdende systemer for mennesker på flere måder er truet.

Teknologi og forsigtighed
Teknologioptimister (herunder en del traditionelle økonomer) har den opfattelse, at de miljømæssige udfordringer kan klares gennem teknologisk udvikling, samtidig med at den materielle levestandard i de rige lande kan fortsætte med at vokse. Det synspunkt er økologiske økonomer skeptiske over for. Problemerne er så store, at det er nødvendigt at sætte ind på alle fronter: teknologiske forbedringer, der øger effektiviteten i ressourceudnyttelsen, begrænsning af vækst i levestandarden og begrænsning af befolkningstilvæksten. Desuden er det problematisk alene at sætte sin lid til teknologiske forandringer, fordi vores forståelse af naturen og af menneskers samspil med den er begrænset. Dynamikken i naturens udvikling er så kompleks, at vi ikke kan forvente at blive så indsigtsfulde, at vi kan styre den. Der vil ikke bare være usikkerhed om effekterne af indgreb i naturen, men basal uvidenhed i den forstand, at vi ikke ved, hvad vi ikke ved. Da teknologisk udvikling ofte viser sig at have uventede sideeffekter, er det specielt problematisk at iværksætte storskalaeksperimenter, hvor sideeffekterne kan blive dramatiske. For eksempel vil økologiske økonomer typisk foretrække at gribe ind for at begrænse klimaforandringerne gennem forebyggelse frem for at satse på, at udviklingen af geoengineering senere vil gøre det muligt at manipulere med klimaet i stor skala.

Den aktuelle udfordring i energihistorisk perspektiv
Når økologiske økonomer beskriver den aktuelle udfordring som meget stor, hænger det også sammen med et energihistorisk perspektiv. For at en art skal være overlevelsesdygtig, skal den kunne skaffe sig mere energi gennem føden end den mængde energi, der skal til at fremskaffe føden, ligesom der skal være et overskud til formering og til at klare det indhug, som artens ydre og indre fjender gør. På grund af den centrale betydning af energi vil et biofysisk perspektiv på menneskehedens historie fokusere på, hvordan mennesker gennem tiden har skaffet sig den nødvendige energi, om der har været et energioverskud, og hvordan det i så fald er blevet brugt. Der skelnes mellem tre perioder i menneskehedens historie med forskelligt energigrundlag. Først jæger-samlersamfund, hvor energigrundlaget udelukkende er fotosyntesen, der giver biomasse til fødevarer og opvarmning. Dernæst landbrugssamfund, hvor udnyttelsen af biomasse effektiviseres gennem dyrkning og også omsættes til trækkraft fra dyr, og hvor energi baseret på vand- og vindkraft mobiliseres. Endelig industrisamfund, der først og fremmest supplerer med de fossile energikilder. Biomasse er selvfølgelig fortsat afgørende i form af fødevarer, men fossilt brændstof bliver fuldstændig dominerende som energikilde og er det stadig. Brugen af fossile brændstoffer i kombination med de teknologier, der kan udnytte dem, har muliggjort et enormt spring i levestandard og en voldsom befolkningsvækst. I dag står vi derfor med store behov for energi, samtidig med at vi skal finde et nyt energigrundlag, fordi klimaproblemet nødvendiggør begrænsning af kulstofudledningerne. Vi står over for en radikal transformation til en fjerde fase i menneskehedens energihistorie.

Mange økonomer har ikke blik for energiens betydning, fordi energiproduktion udgør en ret begrænset del af BNP. Men når man ser på energi i et termodynamisk perspektiv, bliver det klart, at de fossile brændsler spiller en stor rolle for økonomisk vækst, fordi de har form af koncentreret arbejdsenergi (også kaldet exergi, det vil sige energi af høj kvalitet, der kan udføre arbejde, modsat varmeenergi). At erstatte dem kommer til at stille store krav, både fordi alternativerne ikke har de fossile brændslers kvaliteter, og fordi selve omstillingsprocessen kræver store ændringer af samfundets fysiske og sociale strukturer.

Den etiske fordring og værdier
Opfattelsen af udfordringens karakter har værdimæssige aspekter. Det er ikke ualmindeligt, at økonomer opfatter deres egne teorier som værdifri, det vil sige som deskriptive og analytiske redskaber, der i sig selv er neutrale, men kan anvendes af forskellige politiske grupperinger til at fremme deres respektive politiske mål. Inden for økologisk økonomi er det derimod almindeligt anerkendt, at værdier altid er indlejret i de begreber og perspektiver, der anlægges på samfundsudviklingen – hvad enten teoretikeren selv er bevidst om det eller ej. Opfattelsen af, at der er grænser for vækst i ressourceforbrug og forurening, og at udfordringerne ikke alene kan klares med teknologiske forandringer, danner baggrund for det værdimæssige synspunkt, at samfund både på nationalt og internationalt plan bør tilstræbe en mere ligelig fordeling af ressourcerne. Det ses som en etisk fordring at tage hensyn både til fremtidige generationer og til de dårligt stillede i nutiden. Hvis de bedst stillede fortsat sigter på at skaffe sig en højere levestandard, sker det på bekostning af andres muligheder for at få bedre vilkår.

Det er naturligvis muligt at anlægge et anderledes værdimæssigt perspektiv: Når ressourcerne er begrænsede, gælder det om at tilkæmpe sig så stor en andel som muligt. Nogle biologer anlægger dette synspunkt som en slags forlængelse af ’survival of the fittest’, men det er ikke særlig almindeligt at formulere synspunktet direkte, selvom det kan ses som en indirekte præmis bag megen økonomisk teori og politik. Det er mere almindeligt at dække over synspunktet ved at se på økonomien i traditionelle økonomiske termer, hvor den grundlæggende fordelingsudfordring sløres af, at uendelig vækst tilsyneladende er mulig.

Økonomisk teori som kontekst for økologisk økonomi

Økonomi handler om at holde hus: Hvordan fremskaffer mennesker deres livsgrundlag? Hvordan anvendes ressourcerne? Hvilke sociale institutioner indgår i processen med at skaffe livsgrundlaget og fordele udbyttet? Der har formentlig i hele menneskehedens historie været tænkt tanker om sådanne spørgsmål, men de kan først karakteriseres som økonomisk teori efter etableringen af en forestilling om, at ’økonomien’ kan udskilles som et særligt fokusområde, et særligt samfundsmæssigt system eller et særligt aspekt af det samfundsmæssige system, der kan studeres i sin egen ret. Denne forestilling etableres først for alvor i 1600-1700-tallet. Bøger om økonomisk teoris historie trækker som regel nogle tråde helt tilbage til de gamle grækere og beskriver merkantilister og fysiokrater fra 1600- og 1700-tallet som tidlige økonomiske teoretikere, mens historien først for alvor starter med de klassiske økonomer som Smith, Malthus og Ricardo.

Uden at gå ind i den teorihistoriske udvikling kan det konstateres, at der siden etableringen af neoklassisk økonomi fra omkring 1870 kan identificeres to forskellige tendenser i økonomisk teori. Neoklassiske økonomer sigtede på at udvikle økonomisk teori som et videnskabeligt felt, der var inspireret af Newtonsk fysik med udledning af almene love baseret på abstraktion og anvendelse af matematiske modeller. Forudsætningerne for modellerne omfatter typisk rationelle agenter, gennemsigtighed og fuld information om fremtiden. Modellerne er baseret på det metode-individualistiske princip, hvor forklaringer i sidste ende skal kunne føres tilbage til agenternes motiver, der er bestemt uden for modellen (eksogene præferencer). Da denne tænkning er dominerende inden for økonomisk teori, refereres der ofte til den som mainstream, mens den sideløbende modtendens omtales som heterodoks økonomi. Modtendensen tager udgangspunkt i, at økonomien hele tiden udvikler sig, og at ’almene’ love sjældent giver mening ud over meget afgrænsede felter inden for mikroøkonomien. Fokus rettes derfor mod den konkrete historiske udvikling af socio-økonomiske institutioner og deres betydning for økonomiske processer. Samtidig lægges der vægt på at forklare agenternes motiver inden for modellen i samspil med institutionelle forandringer (endogene præferencer). Der er mange forskellige skoler eller forskningsprogrammer, der kan siges at falde ind under heterodoks økonomi, såsom institutionel, evolutionær, post-keynesiansk og marxistisk økonomi samt økonomisk sociologi. Keynes’ teorier kan siges at være videreudviklet i to retninger, dels inden for mainstream som en del af den såkaldt neoklassiske syntese, dels af post-keynesianere, der identificerer sig i modsætning til neoklassisk teori.

Selvom økologisk økonomi har rødder langt tilbage i historien, bliver denne retning først en del af den økonomiske teorihistorie fra slutningen af 1960’erne. Bortset fra fysiokraterne hører de fleste forløbere til inden for andre videnskabsgrene end økonomi, for eksempel kemien. Feltet adskiller sig fra de øvrige økonomiske teorier ved at tildele det naturmæssige grundlag for økonomien en meget mere fremtrædende rolle i den teoretiske tænkning. Samtidig falder den moderne version af økologisk økonomi inden for rammerne af den heterodokse tendens i økonomisk teori – i modsætning til miljøøkonomisk teori, der er baseret på en neoklassisk forståelse.

At økologisk økonomi etablerer sig som teoretisk felt netop i 1960’erne, kan ses som udtryk for en historisk tendens til, at gennembruddet for økonomiske teorier ofte er betinget af samfundsmæssige udviklinger. I 1930’erne var depressionen med til at bane vej for Keynes’ teorier, og i 1960’erne kom miljø- og ressourceproblemer for alvor i offentlighedens søgelys, hvilket banede vejen og gav behov for nye teorier, som kunne forklare og perspektivere disse fænomener. En lignende tendens kan spores i nutiden, hvor kriser på mange områder kalder på udviklingen af nye forklaringsmodeller. Dette giver grund til at forvente forstærket fremgang for økologisk økonomi og lignende forståelser.