Afkobling: Idéen om afkobling går ud på, at man, ved hjælp af teknologiske innovationer og effektivisering, kan afkoble økonomisk vækst fra miljøpåvirkning.

Relativ afkobling betyder, at miljøpåvirkningen pr. enhed økonomisk output er faldende. Dette betyder ikke, at miljøpåvirkningen i sig selv er faldende, men at BNP er vokset mere end miljøpåvirkningen.
Absolut afkobling betyder, at miljøpåvirkningen falder i absolutte termer, samtidig med at BNP vokser.

Antropocentrisme: Ordet antropocentrisme er en sammensætning af det oldgræske ord anthropos (menneske) og det latinske ord centrum og betegner den opfattelse, at mennesket står i centrum af verden. At mennesket står over andre arter, og at hensynet til menneskearten er overordnet hensynet til andre arter, kan siges at være en antropocentrisk opfattelse.

Biofysisk indikator: Ligesom BNP er et mål for økonomiske aktiviteter, er en biofysisk indikator et mål for biofysiske aktiviteter. En biofysisk indikator kan for eksempel måle, hvor mange materialer − træ, kul og kalk etc. − et bestemt land bruger på et år, eller hvor meget plantemateriale mennesker lægger beslag på i løbet af et år.

Biologiske kredsløb: Det biologiske kredsløb er et begreb, som blandt andet benyttes inden for cirkulær økonomi, og som betegner cirkulationen af biologiske materialer i klodens forskellige økosystemer.

Biomimetik: går ud på at forsøge at efterligne økosystemernes organiske kredsløb, når man producerer og forbruger varer. I økosystemerne skaber de forskellige arter ikke affald, men materiale, som er til gavn for det samlede system.

Biosfæren: er den del af planeten jorden, hvor det biologiske liv udfolder sig. Biosfæren strækker sig et godt stykke op i atmosfæren og ca. 10 kilometer ned under havoverfladen. Biosfæren består således blandt andet af jordoverfladen, floder, skove, bjerge, verdenshavene og luften, som vi indånder.

BNP: er et mål for økonomisk aktivitet i et land over et år. Siden BNP blev udviklet, er det gradvist blevet det officielle mål for et lands økonomiske vækst og velstand.

Brugsværdi: beskriver en genstands eller en ressources værdi i brug. Det er ikke muligt at sammenligne genstandes brugsværdi.

Bæredygtig omstilling: er et meget bredt begreb, som kan tillægges et væld af betydninger. I dette tema betyder bæredygtig omstilling: fundamental forandring af et samfundsmæssigt system, så det giver anledning til væsentligt færre miljøproblemer. Eksempler på bæredygtig omstilling af samfundsmæssige systemer er omstillingen af energisystemet fra fossile brændsler (olie, kul, gas) til vedvarende energi (vindkraft, solenergi, vandkraft m.m.), og omstillingen af transportsektoren fra fossildrevet til vedvarede energi.

Cost-benefit-alalyse: er et værktøj, som ofte anvendes i forbindelse med politiske prioriteringer af større samfundsmæssige investeringer såsom vindmølleparker, motorveje, kloakker eller fjernvarmesystemer. Fremgangsmåden i en cost-benefit-analyse er at forsøge at afveje fordele og ulemper ved nye investeringer og nye typer af regulering for samfundet som helhed. Måden, man gør dette på, er ved at sætte markedspriser på de forskellige fordele og ulemper ved et givent tiltag, lægge det hele sammen og se, om regnestykket går i plus eller minus. Hvis det går i plus, vil det sige, at fordelene vinder over ulemperne og omvendt, hvis regnestykket går i minus.

Diskonteringsrenten: er et af de afgørende elementer i cost-benefit-analyser og bruges til at håndtere det fænomen, at fremtidige effekter vurderes at have lavere værdi end effekter, som indtræffer her og nu. En høj diskonteringsrente tilskriver fremtidige nytteeffekter en meget lav nutidsværdi, mens en lav diskonteringsrente tilskriver fremtidige nytteeffekter højere nutidsværdi. Har man en høj diskonteringsrente, vil dette for eksempel betyde, at fordelene ved en vindmøllepark nedtones, fordi disse fordele ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Ejendomsret: Ordet ejendomsret refererer til forskellige måder at eje noget på. For eksempel kan enkeltindivider have privat ejendomsret, og staten kan have statsejendom. Men grupper kan også dele ejendomsretten over et landområde eller en ressource, og endelig kan ejendomsretten til et område være uspecificeret, så der er tale om fri adgang, såkaldt ‘open access’.

Eksosomatisk energiforbrug: betyder menneskers anvendelse af energi til processer uden for kroppen. Det vil sige energi til for eksempel husopvarmning, transport og belysning.

Eksponentiel vækst: er kendetegnet ved, at noget vokser med en fast procentdel af den samlede mængde for hver tidsenhed. En befolkning, som vokser med 1 % af det samlede antal om året, vokser eksponentielt.

Endosomatisk energiforbrug: er den energi, som en art optager gennem føden og omsætter til vækst, bevægelse og varme.

Energi: Ordet energi stammer ifølge Den Danske Ordbog fra det græske ord energeia, som betyder ’virkekraft’. Energi betyder altså noget i retning af evnen til at virke på noget eller at udføre et arbejde ved at bevæge eller flytte noget. For at flytte en sten fra et sted til et andet skal der bruges energi, og når stenen er flyttet, er der blevet udført en bestemt mængde arbejde på stenen, som svarer til en bestemt mængde energi. Fysikere har i tidens løb defineret flere forskellige typer energi. Man taler blandt andet om bevægelsesenergi, elektrisk energi og kemisk energi. Energi måles i enheden joule.

Energikvalitet: betegner energiens egnethed til at udføre nyttigt arbejde. Jo lettere det er at omsætte energien til nyttigt arbejde, desto højere er energikvaliteten.

EROI: (Energy Return on Energy Input) er en størrelse, som beskriver forholdet mellem energi anvendt til udvinding af energi og den energi, som kommer ud af udvindingen. Hvis der for eksempel skal anvendes 1 liter olie til at udvinde 100 liter olie, er EROI 100, mens hvis der skal anvendes 10 liter olie til at udvinde 100 liter, så er EROI 10. EROI kan bruges til at forstå vores nuværende situation, hvor der skal bruges stadig mere energi til at udvinde de fossile brændsler, og hvor nogle af alternativerne til de fossile brændsler endnu har en forholdsvis lav EROI.

Etik: Ordet etik stammer fra det oldgræske ord ethikos, som ifølge Den Danske Ordbog betyder vedrørende moral. Etik er altså læren om moral, læren om, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål har optaget filosoffer i flere tusinde år, og etik kan således også forstås som moralfilosofi. Etik handler også om værdier, om, hvad værdi er, og hvordan værdier opstår.

Feedback-mekanisme: En feedback-mekanisme består i samspil mellem forskellige dele af et givent system. Tænker man for eksempel på økonomien som system, kan der være en feedback-mekanisme mellem den samlede indkomst og privatforbruget. Falder indkomsten, vil privatforbruget også falde, hvilket kan føre til reduceret efterspørgsel og produktion og dermed yderligere fald i indkomsten. Hvis denne cirkel fortsætter, kan man tale om et feedback-loop, der fortsætter i en nedadgående retning.

Fossile brændsler: er en bestemt form for biomasse bestående af biologisk materiale fra organismer, som er døde for mange millioner år siden og har lejret sig under jordens overflade under tryk. Når den kemiske energi i fossile brændsler omdannes til bevægelse gennem forbrænding, frigøres der blandt andet CO2.

Fælled: En fælled betegner et område – et græsningsareal, en skov eller en flod for eksempel – som ejes og forvaltes af et fællesskab. Brugen af en fælled bliver reguleret af sædvaneregler – regler, som gradvist er udviklet i fællesskabet med henblik på at forhindre overudnyttelse af det fælles areal.

Godetype: Begrebet godetype dækker over det forhold, at goder kan opdeles i forskellige typer. Opdelingen foregår efter to forskellige dimensioner: mulighed for udelukkelse og konkurrerende forbrug. Hver dimension kan enten have højt eller lavt niveau, hvilket giver fire forskellige overordnede godetyper: private goder, fællesgoder, klubgoder og offentlige goder.

Grøn vækst: er en politisk vision om bæredygtig økonomisk vækst. I grøn vækst er der særligt fokus på ressourceeffektivitet, investeringer i vedvarende energi, grøn innovation og markedsløsninger.

HEE: (Human Energy Equivalent) kaldes også den menneskelige energiækvivalent og betegner det daglige endosomatiske energibehov for et voksent menneske, der lever under favorable klimatiske forhold. Dette behov er ikke nemt at fastslå præcist, men et udbredt bud er, at det ligger på ca. 10 megajoule pr. dag.

Hierarki: betegner inden for systemteori det forhold, at systemer er opbygget i rangorden, således at et bestemt system kan ses som en sammensætning af delsystemer, hvor nogle delsystemer er underordnede i forhold til andre.

Iboende værdi: I miljøetikken betegner begrebet iboende værdi den opfattelse, at alt liv har værdi i sig selv, således at alle arter har ret til at leve. Med denne forståelse har selv en fuldstændig ukendt dyreart, som intet menneske kender til eksistensen af, værdi i sig selv og dermed ret til at leve.

Industriel økologi: er studiet af strømme af energi og materialer gennem industrielle systemer. Sigtet er blandt andet at vise, hvordan en industri kan udnytte andre industriers affaldsprodukter til sin egen produktion.

Institution: Ordet institution har mange betydninger. I dette materiale betyder institution primært en social orden, norm eller regel, som opretholdes igennem menneskers interaktioner. Ud fra denne definition kan institutioner ses som adfærdsregulerende strukturer.

Instrumentel værdi: betegner den opfattelse, at genstande, planter og dyr kun har værdi i kraft af, at mennesker har glæde af dem eller kan bruge dem til noget. I denne logik har en blomst værdi, fordi mennesker synes, den er smuk, og bier har værdi, fordi de kan bestøve vores landbrugsafgrøder.

Købekraft: betegner evnen til at tilegne sig brugsværdi ved brug af penge. Har man stor købekraft, kan man beslaglægge en stor del af den reale kage.

Landskab: betegner i omstillingsforskningen den overordnede sammenhæng, som et samfundsmæssigt system er en del af. Eksempler på landskabselementer er samfundsøkonomiske strukturer, vandring fra by til land, krige og konflikter, nye politiske strømninger eller større miljømæssig bevidsthed i befolkningen. Hvis der opstå modsætninger mellem landskabselementer og et samfundsmæssigt system, kan det åbne muligheder for systemforandring.

Livscyklusvurdering: En livscyklusvurdering går ud på at afdække et bestemt produkts miljøpåvirkning igennem hele dets produktkæde fra udvinding af råstoffer, til produktet smides væk.

Markedspriser: er mainstreamøkonomiens mål for værdi. Hvis der ikke findes et marked for den ting, man gerne vil værdisætte, vil man ofte forsøge at anslå, hvad markedsprisen ville have været, hvis der havde været et marked. I økologisk økonomi ses markedspriser ikke som objektive mål for tings værdi, og der findes mange andre former for værdisætning.

Metabolisk organisme: betegner en organisme, som holder sig i live ved hjælp af metabolisme.

Metabolisme: Ifølge Den Danske Ordbog stammer ordet metabolisme fra det oldgræske ord metabole, som betyder forandring eller overgang. Mere specifikt er metabolisme en proces, hvor materialer og energi optages i en organisme og omdannes til andre materialer og former for energi, for at organismen kan overleve. En ko, som græsser på en eng, spiser engens planter og benytter energien i disse til sine egne livsprocesser. Restprodukterne fra dette stofskifte er blandt andre kokasser og metangas.

Miljøetik: Når man anlægger etiske betragtninger på miljøspørgsmål, kan man sige, at man bedriver miljøetik. Miljøetikken beskæftiger sig med alle de mange moralske dilemmaer, som er opstået, i takt med at mennesket er blevet en afgørende faktor for det miljø, vi lever i. Er det for eksempel moralsk forsvarligt at fælde regnskoven, så der kan blive plads til foderproduktion til kødindustrien? Eller har regnskoven og alt dens liv en eksistensberettigelse, som gør at vi har en forpligtelse til at bevare den?

Miljøkonflikt: En miljøkonflikt er en konflikt mellem forskellige parter omkring et miljømæssigt problem. Miljøkonflikter består ofte af konfrontationer mellem en eller flere virksomheder på den ene side og en lokalbefolkning samt forskellige miljøorganisationer på den anden. Statens rolle i miljøkonflikter er ikke altid den samme, men det ses ofte, at staten tager parti for erhvervsinteresser i den slags konflikter. Eksempler på internationale miljøkonflikter er konflikten om Dakota Access Pipeline og konflikten om skovrydning i forbindelse med palmeolieproduktion i Indonesien. Eksempler på danske miljøkonflikter er konflikten om byudvidelsen på Amager Fælled i København og landbrugets forurening af vandmiljøet.

Modstandskraft: (resiliens) beskriver et systems evne til at bevare en bestemt tilstand på trods af udefrakommende påvirkninger. Jo større udefrakommende påvirkning et system kan klare uden at overgå til en ny tilstand, desto større er dets modstandskraft.

Modvækst: (degrowth) er et politisk program og en folkelig bevægelse, som taler for en ikke-vækstøkonomi med fokus på retfærdig fordeling af jordens og samfundenes ressourcer.

Multikriterieanalyse: er et alternativ til cost-benefit-analyse, som baserer sig på mange flere kriterier end fordele og ulemper målt i markedspriser. Her prøver man at få et bredere billede af beslutningssituationen ved at inddrage mange forskellige typer af mål og former for ekspertise.

Niche: En niche er i omstillingsforskningen en mindre del af et større samfundsmæssigt system, som opererer på en anden måde end resten af systemet. Det er vigtigt, at der er tale om et eller andet nyt, som er under opvækst. I det økologiske landbrugs tidlige år kunne man for eksempel tale om, at denne form for landbrug udgjorde en niche inden for det traditionelle landbrug.

Overtalelsesredskab: Man kan argumentere for, at økonomiske målinger og modeller ikke er passive afspejlinger af en færdigbygget økonomisk virkelighed, men faktisk tager del i at skabe og fremstille de økonomiske realiteter på bestemte måder. På denne måde kan økonomiske målinger og modeller ses som politiske overtalelsesredskaber, som har stor indflydelse på samfundsmæssige forhold.

Planetære grænser: er grænser, som ikke bør overskrides, hvis kloden skal forblive et sikkert levested for mennesker og andre arter. Grænserne er defineret ved at undersøge menneskeligt fremkaldte, globale forandringer af en størrelsesorden, som kan betragtes som uhensigtsmæssige for klodens livsopretholdende systemer.

Produktkæde: En produktkæde betegner en vares tilblivelse fra udvinding af de ressourcer, den er lavet af, til varens endeligt på en losseplads eller i et forbrændingsanlæg.

Reale kage: Den reale kage betegner den samlede mængde brugsværdi, der fremstilles i et givent år. Når man taler om den reale kage, henvises der kun til selve brugsværdien, ikke til alle de materialer og aktiviteter, som er indgået i at skabe den.

Regime: Et regime betegner i omstillingsforskningen et samfundsmæssigt systems mest udbredte måde at fungere på. Som et eksempel kan man fremhæve, at det konventionelle landbrug, baseret på pesticider og kunstgødning, i mange år har udgjort et regime i landbruget. Ofte er regimer meget vanskelige at forandre, fordi forandringer kræver en koordineret ændring af mange forskellige elementer af regimet. Samtidig kan værdien af mange investeringer i eksempelvis infrastruktur forringes, hvis regimet forandres.

Samfundsmæssigt system: Et samfundsmæssigt system er et system, som varetager en samfundsmæssig funktion (transport, varme, vand, fødevarer). Samfundsmæssige systemer er sammensat af teknologier, infrastruktur, regulering, markeder og brugerpraksisser. Eksempler på samfundsmæssige systemer kan være: energisystemet, fødevaresystemet, transportsystemet og vandforsyningen. Samfundsmæssige systemer er forskellige fra sektorer, som er afgrænset til produktionssiden. Landbruget er eksempelvis en produktionssektor. Fødevaresystemet indeholder ud over selve produktionen også distributionen af fødevarer såvel som slutbrugernes praksisser omkring fødevarer.

Samtalemetoder: er metoder til at træffe beslutninger baseret på kommunikation og argumenter. Her handler det om at involvere offentligheden i at diskutere en given problemstilling og give input til beslutningstagere. Samtalemetoden kan tage form som fokusgrupper, borgerpaneler og konsensuskonferencer.

Selektion: Ordet selektion stammer oprindeligt fra evolutionsbiologien, der handler om arternes overlevelse, udvikling og udbredelse. I omstillingsforskningen bruges ordet selektion derimod til at beskrive teknologiers overlevelse, udvikling og udbredelse. Selektion handler om, at teknologier befinder sig i konkrete omgivelser (selektionsmiljøer), som gør det lettere for nogle bestemte teknologier at overleve og udvikle sig end for andre. Ved hjælp af forskellige indgreb i selektionsmiljøet kan man ændre selektionsbetingelserne og gøre det lettere for ’svage’ teknologier at overleve og brede sig. Inden for transportsystemet er lavere afgifter og fordelagtige parkeringsmuligheder for elbiler eksempler på ændringer af selektionsmiljøet, som fremmer overlevelses- og udbredelsesmulighederne for elbiler. I landbruget kan særlige støtteordninger til økologisk landbrug ses som tiltag, der ændrer selektionsmiljøet til fordel for økologisk landbrug.

Selvorganisering: kendetegner der fænomen, at nogle systemer er i stand til at organisere sig i overraskende, ofte for systemet fordelagtige, mønstre eller strukturer uden nogen form for udefrakommende planlægning.

Sideffekt: En sideeffekt er en utilsigtet virkning forårsaget af menneskelige aktivitet. Sideeffekter opstår ofte i forbindelse med produktion og forbrug og er ofte af miljøskadelig karakter. Inden for mainstream-økonomi kaldes sideeffekterne for eksternaliteter eller eksterne effekter, fordi de er eksterne i forhold til de faktorer, der indgår i beslutningstagerens overvejelser.

System: Et system er et samlet hele bestående af flere enkelte dele, som spiller sammen på forskellige mere eller mindre komplekse måder. Et system er kendetegnet ved at have et eller flere formål. Transportsystemets formål, for eksempel, er at transportere mennesker og varer.

Tekniske kredsløb: Begrebet det tekniske kredsløb stammer fra den cirkulære økonomi og betegner et industrielt kredsløb, som skal sikre, at varer og ressourcer genbruges og indgår i nye produkter i stedet for at blive til forurening i det biologiske kredsløb.

Termodynamik: er oprindeligt læren om, hvordan varme bevæger sig, men man kan også sige, at termodynamik er læren om, hvordan energi overgår til nye former.

Usammenlignelighedsproblemet: består i spørgsmålet om, hvorvidt det giver mening at sammenligne forskellige goder ud fra en fælles målestok. Giver det for eksempel mening at sammenligne værdien af en truet dyreart med værdien af et stort anlægsarbejde, som truer denne arts habitat? Eller giver det mening at sammenligne værdien af uddannelse med værdien af et rent vandmiljø?

Vugge til vugge: går ud på at sørge for, at produkter ikke ender i graven (som affald), men i stedet bliver vugger for nye produkter.

Vækstagnosticisme: er en holdning til økonomisk vækst, som går ud på, at spørgsmålet om vækst simpelthen ikke er det centrale samfundsøkonomiske problem i vores tid. I stedet for at blive ved med at skændes om vækst bør vi begynde at løse de egentlige problemer − klimaforandringer, ulighed og tab af biodiversitet etc. − som truer vores fremtid.

Vækstens dilemma: beskriver det problem, at økonomisk vækst samtidigt er garant for samfundsmæssig stabilitet og velstand og hovedårsag til nutidens mange miljømæssige kriser, som på længere sigt underminerer stabilitet og velstand.

Værdisætning: betegner, som ordet antyder, måder, hvorpå vi sætter værdi på ting. Værdisætning handler altså om, hvordan vi bestemmer, hvad forskellige ting er værd. Når man skal træffe en vigtig politisk beslutning, indgår der som regel forskellige værdier i beslutningen. Måden, disse værdier fastlægges på, har afgørende betydning for prioriteringen og for, hvilke beslutninger der træffes.

Økocentrisme: udtrykker den tanke, at mennesket blot er en af mange ligeværdige brikker i jordens samlede økosystem. Økocentrisme fremhæver på denne måde mennesket som en del af naturen og ikke som noget, der står uden for den. I et økocentrisk verdenssyn er andre arter ligeværdige med mennesket, og hensynet til andre arter er i princippet lige så vigtigt som hensynet til mennesket.

Økofilosofi: er en filosofisk retning, inden for hvilken mennesket ses som en del af naturens samlede hele. I økofilosofien har mennesket en moralsk forpligtigelse til at forsøge at leve i en eller anden form for balance med og i respekt for resten af naturen.

Økosystem: Et økosystem er et biofysisk system som består af både biologiske og fysiske komponenter. En sø er et eksempel på et økosystem, hvor biologiske elementer, som alger og fisk, spiller sammen med fysiske komponenter, som vand og sten, i et samlet system.