Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi ≠ Økologisk økonomi

Emil Urhammer

Det er vores indtryk, at der ofte sættes lighedstegn mellem cirkulær økonomi og økologisk økonomi. Dette er en fejlopfattelse, da der er tale om to beslægtede, men stadig meget forskellige ting. Skal man kortfattet sige, hvad forskellen på de to er, kan man sige, at cirkulær økonomi er en strategi for bæredygtig produktion og forbrug, mens økologisk økonomi er et tværfagligt videnskabeligt felt. Givet denne forskel, giver det mening at se på cirkulær økonomi med økologisk økonomiske briller. Gør man det, kan man begynde med at konstatere, at den cirkulære økonomi er et forsøg på at holde råstoffer inde i økonomiens metaboliske organisme så længe som muligt, før man udvinder nye og udleder de brugte som affald eller som komponenter i det biologiske kredsløb. På denne måde kan cirkulær økonomi ses som en strategi til at begrænse økonomiens metabolisme, uden at dette sænker produktionen af varer og tjenester.

Når dette er sagt, kan man spørge, hvordan det så går med denne ambition? Hvor cirkulær er den globale økonomi egentlig? Dette har en gruppe forskere, bestående blandt andre af Willi Hass og Fridolin Krausmann, gjort i en artikel fra 2015, og de konstaterer, at vi er meget langt fra at opnå noget, der kunne minde om en cirkulær global økonomi. De konstaterer nemlig, at kun seks % af den samlede mængde råstoffer, som den globale økonomi optager og behandler, recirkuleres og dermed bidrager til at lukke cirklen. De to største udfordringer i den forbindelse er, 1) at en meget stor andel af de materialer, som optages i økonomien, anvendes til energiproduktion og dermed ikke længere kan indgå i kredsløbet, og 2) at en stor mængde materialer bindes i bygninger og anden infrastruktur og dermed ikke kan frigøres til nye produktive formål. Med hensyn til energien er det derfor vigtigt for ambitionen om en cirkulær økonomi, at omstillingen fra fossile til vedvarende energikilder fortsætter i et højt tempo. For at overkomme den anden udfordring kræves helt nye måder at bygge og producere på, hvor det gøres let at skille ting ad i forskellige komponenter, som kan indgå i nye bygninger og produkter.

Man kan også spørge, om cirkulær økonomi er en strategi for bæredygtighed mere generelt? Her vil økologiske økonomer nok være skeptiske. Det er lidt kompliceret at forklare og kræver viden om nogle af fysikkens fundamentale love, men en del af skepsissen over for cirkulær økonomi går på, at termodynamikkens love sætter en begrænsning for, hvor meget forskellige materialer overhovedet kan genanvendes. På denne måde vil nogle mene, at naturens love stadig sætter begrænsninger, og at cirkulær økonomi ikke er en opskrift på uendelig grøn vækst. I tråd med dette er det også blevet fremsat, at cirkulær økonomi ikke på nogen måde er en garant for bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester. Også materialer, som kører i kredsløb, lægger beslag på plads, og en voksende cirkulær økonomi kan også give store udfordringer i forhold til bevarelsen af habitater (levesteder for bestemte dyre- eller plantearter) og økosystemer.

Se også: opgaver til temaet Cirkulær Økonomi

by ecomacundervisning

Kredsløbstænkning

Emil Urhammer

For at forstå, hvad cirkulær økonomi handler om, kan det være en hjælp at holde dette koncept op imod den såkaldte lineære økonomi. Lineær økonomi betegner en produktions- og forbrugsform, som også kunne kaldes ’brug og smid væk’, hvor nye ressourcer hele tiden udvindes for at indgå i produkter, som bare smides væk, så snart de går i stykker eller ikke interesserer os længere. Cirkulær økonomi er et opgør med denne tilgang og en idé om, at der findes smartere og mere bæredygtige måder at producere og forbruge på.

Biomimetik
En af grundinspirationerne for cirkulær økonomi er det biologiske kredsløb, hvor den enkelte arts ’affald’ indgår positivt i det økosystemkredsløb, som arten er en del af. I de biologiske kredsløb er der ingen lossepladser, i stedet cirkulerer materialer hele tiden, og en arts affald er en anden arts føde. Det hele holdes i gang af solens energi, som opretholder livet i økosystemerne. Det er denne form for bæredygtighed, som den cirkulære økonomi prøver at efterligne. Den cirkulære økonomi er således idéen om en industriel produktion drevet af vedvarende energikilder, hvor de enkelte produkter, ved enden af deres livstid, enten indgår i nye produktionsprocesser eller uproblematisk bliver del af klodens biologiske kredsløb.

To kredsløb
Den cirkulære økonomi opererer med to forskellige kredsløb: det biologiske og det tekniske. Det biologiske kredsløb er kredsløbet beskrevet i foregående afsnit, mens det tekniske kredsløb er et industrielt kredsløb, som skal sikre, at varer og ressourcer genbruges og indgår i nye produkter i stedet for at blive til forurening i det biologiske kredsløb. Det er umuligt at skille de to kredsløb ad, men grundtanken i cirkulær økonomi er, at når det tekniske kredsløb afgiver materialer til det biologiske, skal disse materialer uproblematisk kunne indgå i det biologiske kredsløb. Det vil sige, at affald, som for eksempel emballage, fra produktion og forbrug skal være biologisk nedbrydeligt. En sodavandsflaske, som ender i havet for eksempel, skal gå i opløsning og blive til uskadelige elementer i havøkosystemet, og en engangstallerken, som smides på jorden, skal gå i opløsning og blive til muld.

Beslægtede koncepter
Der findes også andre koncepter, som minder om cirkulær økonomi. I den forbindelse bør særligt vugge til vugge (cradle to cradle) og industriel økologi fremhæves. Vugge til vugge er også et opgør med den lineære økonomi, som dog her i stedet kaldes vugge til grav-økonomi. Vuggen refererer her til udvindingen af råstofferne, og grav refererer til et produkts endeligt som affald. I vugge til vugge-tilgangen ser man gamle produkter som vugger for nye produkter, ganske som det er tilfældet med den cirkulære økonomi.

Industriel økologi handler om, hvordan forskellige industrier kan udnytte hinandens affaldsprodukter til egen produktion. Vi har i Danmark et godt eksempel på sådan en industriel økologi i Kalundborg Symbiosis, hvor forskellige fabrikker udveksler for eksempel vand, damp og gips med hinanden.

Næste afsnit: Produktkæder

by ecomacundervisning

Introduktion: Cirkulær økonomi

I en tid med øget forbrug af energi og ressourcer er det blevet udbredt at tale om en såkaldt cirkulær økonomi, hvor energien kommer fra vedvarende kilder, og produkter og materialer genbruges og recirkuleres i ’lukkede’ kredsløb. I det følgende vil vi gennemgå nogle af grundprincipperne i cirkulær økonomi og derefter kort se på dette koncept med økologisk økonomiske briller.

Næste afsnit: Kredsløbstænkning

by ecomacundervisning

Produktkæder

Emil Urhammer

Cirkulær økonomi handler i høj grad om, hvordan såkaldte produktkæder kan omstilles således, at der skabes mere værdi med færre ressourcer og mindre forurening. Produktkæde er et begreb, som beskriver en vares livsforløb fra udvindingen af de materialer, den består af, og den energi, der er brugt til at fremstille den, frem til at den ender som affald på en losseplads eller, som den cirkulære økonomi kræver, bliver genbrugt eller recirkuleret. Et sådant forløb kaldes en produktkæde, fordi det kan ses som en sammenhængende kæde af værditilførsel igennem forarbejdning og design. Tager man kaffe som et simpelt eksempel, kan man sige, at den samlede produktkæde for kaffe går fra kaffeplantagen i Sydamerika eller Afrika til skraldespande i Danmark, hvor kaffegrumset ender, efter at kaffebønnerne er blevet høstet, ristet, pakket, transporteret, malet og brygget. I hvert skridt frem til kaffen er drukket, kan man sige, at der er foregået en værditilførsel, hvorefter værditilførslen stopper, når kaffen er blevet til grums. Kaffen er mere værd, når den er plukket, end når den hænger på træet, ligesom den ristede bønne er mere værdifuld end den ubehandlede bønne og så videre.

Kaffe er et imidlertid et meget simpelt eksempel, som primært skal illustrere princippet om værditilførsel, men selv for en så relativt simpel produktkæde som kaffens er der potentiale for at lave cirkulære opgraderinger. For eksempel er man i Danmark begyndt at anvende kaffegrums som grobund for dyrkning af svampe som østershat, som kan sælges og bruges i madlavning. Dette er et eksempel på, hvordan man kan forsøge at forlænge kaffens biologiske kredsløb.

Tager man nu mere avancerede produkter som mobiltelefoner for eksempel, bliver historien straks mere kompliceret, mens potentialet for cirkulære opgraderinger dog også forøges. En mobiltelefon er sammensat af en stor mængde forskellige materialer som metaller, mineraler og plastic, som i den lineære produktkæde ender på en losseplads eller i et forbrændingsanlæg, hvis da ikke telefonen ender på et loft til ingen nytte. I den cirkulære tænkning er det imidlertid meningen, at alle disse materialer skal indgå i nye produktkæder og dermed blive i økonomien i stedet for at blive til affald eller ligge ubrugte hen. Den simpleste måde at gøre dette på er ved at gøre mobiltelefonens levetid så lang som mulig, således at køberen beholder den så længe som muligt og i stedet for at smide den væk sælger den eller giver den til en anden, når hun ikke selv ønsker at beholde den længere. Næste mulighed er at dekomponere telefonen i mindre dele, som så hver især kan indgå i nye produkter. Denne tilgang kræver imidlertid et gennemtænkt design, hvor der på forhånd er tænkt over, hvordan telefonens enkelte komponenter kan tages ud og indgå i andre produkter. Endelig kan telefonens grundbestanddele som metaller, mineraler og plastic ‘udvindes’ fra telefonen og indgå i helt nye produktkæder. Problemet med denne tilgang er dog, at det kan være meget svært at skille materialerne ad, når de først er blevet sat sammen i komplekse apparater. Derfor er der en begrænsning i forhold til, hvor meget der kan udvindes; et problem, som dog delvist kan afhjælpes med smarte designløsninger og avanceret udvindingsteknologi.

[otw_shortcode_info_box border_type="bordered" border_style="bordered"] Livscyklusvurdering

Hvis man ønsker at undersøge, hvor godt et bestemt produkt efterkommer den cirkulære økonomis ambitioner, så kan man lave en såkaldt livscyklusvurdering eller Life Cycle Assessment (LCA) af produktet. I en LCA kigger man ikke kun på produktionen på en enkelt fabrik eller virksomhed, men på hele produktkæden fra udvinding af råstoffer, til produktet smides væk. Lad os tage et tænkt eksempel: vand på flaske fra Frankrig. Vil man lave en LCA af vand på flaske fra Frankrig, skal man undersøge ting som:

• Hvad er de miljømæssige omkostninger ved at pumpe vandet op?
• Hvad er de miljømæssige omkostninger ved at producere plasticflasken?
• Hvor meget vand og olie er der indgået i produktionen af flasken?
• Hvor meget transport er der gået ind i den samlede proces, fra vandet pumpes op i Frankrig, til det står i en plasticflaske i et dansk supermarked?
• Hvilke miljøproblemer skaber flasken efter brug?
• Hvor havner flasken efter brug?
• Hvor stor er sandsynligheden for, at flasken havner som plasticaffald i havet?
• Hvor meget CO2 udledes, hvis flasken brændes?
• Og hvor meget CO2 er der udledt i løbet af hele produktionsprocessen?

Når man har lavet denne analyse, kan man begynde at identificere muligheder for at gøre denne produktkæde mere cirkulær, altså:

• Hvordan sænkes transportmængden?
• Kan man genanvende flasken som drikkeflaske?
• Eller er det bedre at lade plasticen blive til nye plasticprodukter?

I tilfældet med drikkevand på flaske er den mest cirkulære løsning imidlertid at gå over til dansk postevand i stedet. På denne måde undgår man miljøproblemerne forbundet med transporten samt produktionen og bortskaffelse af flasken efter brug. Her kan du læse mere om livscyklusvurdering: https://lca-center.dk/[/otw_shortcode_info_box]

Næste afsnit: Cirkulære økonomi # økologisk økonomi

by ecomacundervisning