Vækstmotoren
Inge Røpke
Siden starten af industrialiseringen og især i perioden efter Anden Verdenskrig har vi i de rige lande kunnet øge vores materielle forbrug betydeligt. I figuren nedenfor er nogle af de centrale mekanismer bag det voksende forbrug skitseret. I den tilknyttede forklaring henviser tallene i parenteser til boksene i figuren. I dette afsnit belyses det, hvordan den ulige fordeling i sig selv bidrager til væksten i metabolismen.
De grundlæggende betingelser for forbrugsvækst
Der er to grundlæggende betingelser for den kraftige vækst i levestandarden i den rige del af verden. For det første ville den omfattende forbrugsvækst siden starten af industrialiseringen have været umulig uden adgang til billige fossile brændsler (1). Fossile brændsler udruster os med et stort antal ”energi-slaver”, der anvendes til mekanisering af produktionsprocesserne og muliggør store stigninger i arbejdsproduktiviteten, det vil sige i fremstillingen af varer per arbejdstime. Indtil for nylig har brændslerne som regel været relativt billige, fordi det har været billigt at udvinde dem – men priserne har også svinget og i perioder været stærkt påvirket af specielle politiske forhold. Derimod afspejler priserne kun i meget begrænset omfang den lange række af miljømæssige og sociale omkostninger, som udvinding og brug af fossile brændsler giver anledning til – som for eksempel mineulykker, olieudslip, forsuring, partikelforurening og global opvarmning. Da disse omkostninger ikke afspejles i prisen, kan den økonomiske vækst siges at hvile på ”falske forudsætninger”, og efter mere end halvanden hundrede år med disse forudsætninger er de blevet bygget ind i samfundets sociale og fysiske strukturer, som for eksempel udviklingen af privatbilismen og de dertil knyttede vejsystemer, forstadsbebyggelser og indkøbscentre baseret på lave benzinpriser.
Den anden grundlæggende betingelse for det høje forbrug knytter sig til de internationale relationer og styrkeforhold mellem landene i verdenssystemet, idet de tidligt industrialiserede lande opnåede en magtposition, der gjorde det muligt at fremskaffe råmaterialer og udnytte billig arbejdskraft i andre dele af verden (2). Da industrialiseringen udviklede sig, var de internationale relationer i forvejen præget af de europæiske landes kolonisering af andre dele af verden, og industrialiseringen forstærkede behovet for at hente råvarer i kolonierne. For eksempel skaffede England bomuld fra Indien til udvikling af sin tekstilindustri, samtidig med at den indiske tekstilproduktion blev undergravet gennem handelsrestriktioner. Ikke mindst ved hjælp af protektionisme lykkedes det en række europæiske lande, USA og Japan at indhente det engelske forspring i industrialisering, mens kolonierne blev fastholdt som råvareleverandører. Trods afkolonialiseringen efter Anden Verdenskrig spiller råvareeksport stadig en stor rolle for mange lande, blandt andet fordi mange mekanismer i de globale systemer for handel og kapitaloverførsler gør det vanskeligt at bryde mønstrene. Der er sket en vis industrialisering i forbindelse med udflytning af aktiviteter fra rige til fattige lande, og de globale fremstillingskæder sikrer billige varer fra arbejdet i ”the global sweatshop”. Desuden understøtter politiske interventioner adgangen til råvarer og landbrugsvarer på lidt mere elegante måder end det militærkup i Guatemala, der som beskrevet af den økologiske økonom Juliet Schor sikrede ”the cheap banana” i 1954. Som det belyses i afsnittet om handel og globalisering nedenfor, er det dog i nogle lande, som for eksempel Sydkorea og Kina, lykkedes at etablere en intern industriel dynamik og at ændre landenes position i verdenssystemet.
De globale styrkeforhold har gjort det muligt at skaffe billige råmaterialer fra miner, skove og landbrugsarealer i fattige lande, og efterhånden har den lavtlønnede arbejdskraft også leveret industriprodukter som tekstiler, elektronik, legetøj med mere til meget lave priser. I biofysiske termer har den voldsomme vækst i international handel siden Anden Verdenskrig bidraget til, at befolkningerne i de rige lande har kunnet øge deres materielle levestandard meget betydeligt: De lave priser betyder, at man får mange materielle ressourcer for pengene. Også i de fattige lande er nogle grupper blevet rigere, men mange steder er fagforeningsorganisering og sociale ordninger svage eller ikkeeksisterende, så store grupper får ikke megen del i resultaterne. Dertil kommer, at de miljømæssige omkostninger er enorme – med forurening, fældede skove, udpining af jord og vandressourcer – og mange steder er oprindelige folk blevet klemt, efterhånden som ressourcerne udvindes i stadig mere fjerntliggende områder. Inden for økologisk økonomi og politisk økologi er det et centralt forskningsfelt at belyse de miljøkonflikter, der opstår som følge af udvinding og forarbejdning af råstoffer og bortskaffelse af affald.
[otw_shortcode_info_box border_type=”bordered” border_style=”bordered”]Miljøkonflikter
De ulige globale styrkeforhold og store virksomheders aktiviteter rundt omkring på kloden giver ofte anledning til såkaldte miljøkonflikter, hvor lokalbefolkninger og andre aktivister kæmper imod en virksomheds eller en stats miljøskadelige aktiviteter. Ordet ‘the commodity frontiers’ (råvarefronterne) bruges til at betegne de brændpunkter, hvor sådanne miljøkonflikter opstår. ‘The commodity frontiers’ refererer således til de steder i verden, hvor der foregår udvinding og forarbejdning af råstoffer og bortskaffelse af affald.
I et stort internationalt forskningsprojekt ved navn EJOLT (Environmental Justice Organisations, Liabilities and Trade) har forskere og aktivister igennem en årrække kortlagt og beskrevet miljøkonflikter over hele verden i et interaktivt atlas kaldet Environmental Justice Atlas (se atlasset her http://ejatlas.org/). Formålet med atlasset er at give stemme til grupper, som kæmper for miljømæssig retfærdighed, og at sætte fokus på truede lokalsamfund, som ofte står magtesløse over for multinationale selskaber og nationalstaters politik og sjældent bliver repræsenteret i medierne. Endvidere er det projektets mål at gøre opmærksom på de negative konsekvenser af privatisering af naturgoder som for eksempel vand.
Atlasset giver flere forskellige muligheder for at finde og undersøge miljøkonflikter rundt omkring i verden. Der kan således søges efter konflikter, som involverer en bestemt ressource (vand eller guld for eksempel), eller efter konflikter, hvor en bestemt virksomhed (Shell for eksempel) er involveret. En af projektets konklusioner er, at de negative konsekvenser af udvinding og forarbejdning af råstoffer samt bortskaffelse af affald er uretfærdigt fordelt og oftest rammer: fattige, kvinder, minoriteter og i særdeleshed oprindelige folk.[/otw_shortcode_info_box]
Drivkræfterne bag forbrugsvækst
De grundlæggende betingelser for højt forbrug – billige fossile brændsler og adgang til andre billige ressourcer og arbejdskraft – suppleres af en stærk motor: markedsøkonomisk konkurrence (3). Kapitalistisk markedsøkonomi er baseret på konkurrence mellem producenterne, der hele tiden må bestræbe sig på at udvikle teknologiske og organisatoriske innovationer (4). Hvis ikke virksomhedens aktiviteter er tilstrækkeligt profitable, kan den ikke tiltrække kapital og sikre overlevelse på længere sigt, og fornyelse er afgørende for profitabiliteten. Innovationerne sigter på dels at reducere omkostningerne, dels at tilbyde forbrugerne nye og fristende varer og tjenester. Når energien er billig, vil bestræbelserne på at reducere omkostningerne koncentrere sig om at øge arbejdsproduktiviteten gennem mekanisering og automatisering, hvor energi i kombination med maskiner erstatter arbejdskraft (5). Dette fokus forstærkes, når det lykkes de ansatte at tilkæmpe sig højere løn og større social sikkerhed gennem dannelse af fagforeninger og etablering af et socialt sikkerhedsnet i velfærdsstaten (6). Sådanne styrkepositioner gør det muligt for de ansatte at få andel i udbyttet af den øgede arbejdsproduktivitet og opnå en stadig højere levestandard – en proces, der opfordrer til fortsat fokus på at øge arbejdsproduktiviteten. Det er imidlertid ikke alle produktionsprocesser, der er lige lette at mekanisere: Det er svært at frembringe visse arbejdsintensive tjenester som omsorg, reparation, hårklipning og teaterforestillinger mere effektivt gennem anvendelse af fossile brændsler, så de tenderer til at blive stadig dyrere sammenlignet med materielle goder. På den måde tilskyndes forbrugerne til at købe flere materielle goder snarere end at ”ofre” stadig flere af disse for at kunne købe arbejdsintensive tjenester.
Tegning: Claus Deleuran. Anvendes med tilladelse fra familien.
Når det lykkes de ansatte at tilkæmpe sig højere løn, opstår der samtidig et marked for de produkter, som virksomhederne fremstiller, og forbrugernes købelyst stimuleres både af udbuddet af nye forbrugsgoder, af nye varianter af kendte goder (7) og af forskellige former for salgsfremme som reklamer og afbetalingssystemer (8). Hverdagslivet bliver i stigende grad indlejret i kommercielle tilbud, idet både tv og det offentlige rum visualiserer de mange fristende muligheder. Med undtagelse af de periodiske kriser forstærker udbud og efterspørgsel af forbrugsgoder således hinanden gensidigt: Stigende lønninger sikrer kundernes evne til at købe erhvervslivets produkter (9). Den gensidigt forstærkende spiral af udbud og efterspørgsel, produktivitetsvækst og stigende levestandard udgør en vækstmotor, der øger den biofysiske metabolisme over tid. Men udbud og efterspørgsel balancerer ikke altid på makroplan – efterspørgslen kan være utilstrækkelig, de profitable investeringsmuligheder for begrænsede, bobler i den finansielle sektor kan påvirke realøkonomien – så væksten i perioder afbrydes af økonomiske kriser med konkurser og arbejdsløshed.
Fastholdelse af forbrugsvækst: normalisering og binding
De fleste mennesker i det Globale Nord spiller villigt deres rolle som forbrugere i vækstmotoren og ser ikke sig selv som specielt ekstravagante. Det skyldes blandt andet de processer, der knytter sig til normalisering og binding (10). Når der er et økonomisk opsving, er der ofte en særlig mani for en bestemt type forbrugsgoder, sådan som det for eksempel illustreres af bølgen af boligforbedringer op til finanskrisen (først køkkener, siden badeværelser) og af anskaffelsen af fladskærme i 00’erne. Når opsvinget er i gang, kan forbedringerne forekomme ekstravagante og føles som forkælelse, men som tiden går, bliver de nye standarder normaliseret: Det bliver en del af de normale forventninger at have mere end et badeværelse i boligen og at have fladskærme i flere rum. Nogle normaliseringsprocesser involverer forandringer på flere planer, såsom ændringer i samfundsmæssige diskurser, politiske tiltag, institutionel fornyelse, udbygning af infrastrukturen og ny videnskabelig indsigt. Historien om spredningen af aircondition i en række lande er et interessant eksempel på en normaliseringsproces, der involverer alle disse aspekter, og for øjeblikket giver integrationen af informations- og kommunikationsteknologier i hverdagslivet mulighed for at studere sådanne processer i fuld udfoldelse.
Når nye produkter og en højere levestandard normaliseres, bliver de nye standarder bygget ind i samfundets sociale og materielle strukturer og kan dermed udvikle sig til en form for begrænsninger. I et bilbaseret samfund med vidtstrakte forstadsbebyggelser og et utilstrækkeligt udviklet kollektivt transportsystem bliver bilen en nødvendighed eller i hvert fald et gode, der er svært at undvære. På den måde bliver tvang bagsiden af frihedens medalje. Når der ikke længere er lokale butikker, bliver man nødt til at handle i supermarkedet; når huse bygges til brug af aircondition, kan de være ubeboelige uden, og når musik ikke længere kan købes på plader, må musikelskeren købe de nye medier. Ud over materielle begrænsninger og tilskyndelser kan forskellige institutionelle forhold også bidrage til at fastholde levestandard og forbrugsmønstre. For eksempel opmuntres biltransport af regulative institutioner som befordringsfradraget og kravet om, at arbejdsløse skal acceptere jobtilbud langt fra hjemmet. I samme retning virker normative og kognitive institutioner såsom opfattelsen af kørekortet som et rituelt skridt ved overgangen til voksenalderen og tendensen til at associere bilen med personlig frihed.
Generelt kan sociale og materielle stivheder bidrage at binde forbrugerne til ressourcekrævende levemåder. For eksempel opfordrer arbejdsmarkedsinstitutionerne i mange lande til fuldtidsbeskæftigelse, fordi reglerne gør det dyrere for arbejdsgiverne at have et større antal ansatte til at dele et givet antal arbejdstimer. Når systemet opfordrer til at vælge indkomst frem for fritid, igangsættes en proces, som Schor har kaldt en ”work-and-spend cycle” – en cyklus, der også stimuleres af travlheden i moderne familier og af udviklingen af shopping som en populær fritidsaktivitet.
Den ideologiske og politiske ramme for forbrugsvæksten
Forbrugets vækstmotor fungerer inden for en understøttende ramme af kognitive forståelser og politikker. De kognitive forståelser (11) omfatter forestillingen om økonomisk vækst som et absolut gode, uanset hvilken levestandard et samfund allerede har opnået. Dertil kommer mange andre idéer som for eksempel: Velfærd er direkte knyttet til indkomst; økonomisk vækst i rige lande har positive effekter i fattige lande gennem efterspørgslen efter deres produkter; frihandel er godt for alle involverede parter; markeder og sund konkurrence bidrager til det fælles bedste; teknologisk forandring er synonymt med socialt fremskridt; og miljøproblemer kan løses med mere effektive teknologier. Disse idéer er omstridte, men de er stadig dominerende og afspejler sig i forskellige politikker (12) for eksempel som fremme af frihandel (dog til tider undtaget handelsrestriktioner, der er gavnlige for de rige lande) og konkurrencedygtighed, privatisering og liberalisering af markeder, forbrugerpolitikker med fokus på at sikre lave priser, bygningen af stadig flere motorveje og fastholdelsen af lave energipriser.